Kniv-trusler var for sjov

-

-

To drenge på henholdsvis 11 og 13 år indrømmede i dag, at det var dem, der bevæbnet med to brødknive truede en pige på kun ni år i Faaborg.

Det var drengenes forældre, der uafhængigt af hinanden kontaktede politiet, efter at have hørt om sagen. De mente, at det måtte være deres drenge. Og det viste sig at holde stik.

Drengene påstod dog over for politiet i Faaborg, at det kun var for sjov, de truede pigen. 

Men politiet kunne ikke se det sjove i episoden. Og da slet ikke, da drengene fortalte, at de først havde truet en anden dreng i området omkring Moseparken i Faaborg.

Drengen er mellem 7 og 10 år. Ham vil politiet gerne tale med. Blandt andet for at sikre sig, at han har det godt psykisk efter truslerne. Efter drengenes forklaring fik han lov at køre, da han begyndte at græde. Han blev stoppet ved 20.00 tiden på en sti ved Moseparken.

Drengene fik ikke noget ud af deres trusler. Ingen af de to andre børn havde nogle penge.

Sagen vil nu blive overdraget til de sociale myndigheder.

Oversigt

    Oversigt