Knivoverfald i Munkebo torsdag nat

En 24-årig mand blev natten til fredag overfaldet af tre unge mænd og stukket med en spids genstand.

Ringede selv efter ambulance

Den 24-årige mand blev passet op af de tre unge mænd, som forlangte at at få udleveret mandens penge. Men da han ikke havde penge på sig, blev han slået og stukket i maven med en spids genstand.

Den 24-årige var dog ikke mere alvorligt såret, end at han selv kunne gå hjem og ringe efter en ambulance. Han kom herefter på hospitalet og blevet syet.

Gerningsmændene var væsentligt yngre end offeret.
Den første beskrives som 16-17 år, 160-170 cm høj,slank udlænding, langt hår ned over ørerne og bakkenbarter. Han var iført en strikhue, hættetrøje og mørke bukser.

Den anden var dansk, 15-16 år, 160 cm høj, slank med kraftigt strithår. Han var iført en mønstret bluse og jeans.

Den tredje var dansk, 15 år, ca 160 cm høj med krøllet tilbagestrøet hår.

Odense Politi vil gerne kontaktes, hvis man har set de tre gerningsmænd. 

Oversigt

    Oversigt