I det fynske folks tjeneste

Knivrøver efterlyses

Fyns Politi efterlyser nu gerningsmanden til et knivrøveri i Nr. Aaby. Her blev en ekspedient i en kiosk snittet i hånden i forbindelse med et røveri.

Røveren truer her ekspedienten med kniv.

1 af 3

Manden røvede kiosken på Østergade 30D i Nr. Aaby den 19. januar klokken 21.30 i år. Her truede han sig til kassebeholdningen med en kniv og under denne trussel skar han ekspedienten i højre håndflade.

- Det er en skærpende omstændighed, at han rent faktisk skader ekspedienten, siger vicepolitikommissær Thomas Anderskov Riis, Fyns Politi.

Nu offentliggør Fyns Politi billeder fra kioskens overvågningskamera og efterlyser en ca. 170 cm høj mand.

Han var iført sort hættejakke med påskrift på venstre ærme, ouberginefarvede bukser med mørk stafering på yderside af bukseben, grå kondisko og hvid hue med huller til øjnene.

Flere vidner har set en mand svarende til signalementet stå på parkeringspladsen tidligere på aftnen uden maske på, men efter røveriet har politiet altså ingen spor at gå efter.

Oplysninger kan gives til Fyns Politi på tlf. 114