Knivstikkeri i Rudkøbing

Fire unges bytur i Rudkøbing udviklede sig mandag aften dramatisk. En af de unge blev stukket med kniv, hvorefter de unge hjemsøgte gerningsmanden for at tage hævn.

-

Fire unges bytur i Rudkøbing udviklede sig mandag aften dramatisk. En af de unge blev stukket med kniv, hvorefter de unge hjemsøgte gerningsmanden for at tage hævn.

De fire unge var noget støjende efter en påskefrokost, da de ved halvni-tiden mandag aften gik hen af Østergade i Rudkøbing. Tilsyneladende provokerede det en af beboerne, som kom ud på gaden. Der opstod skænderi og tumult, og beboeren slog en af de unge nogle gange på skulderen.

Først lidt senere opdagede de unge, at den slåede blødte, og det viste sig, at han var stukket overfladisk med en kniv.

Det fik de tre andre til at vende tilbage til den pågældende beboers opgang, hvor de slog nogle døre ind. De fik dog ikke fat i manden, inden politiet lagde sig imellem.

Parterne er blevet afhørt og er løsladt igen, oplyser kriminalpolitiet i Svendborg.

 

Oversigt

    Oversigt