I det fynske folks tjeneste

Knivstikkeri: Mand på operationsbordet - hustru anholdt

52-årig mand fra Strib blev i nat opereret efter at være blevet stukket i maven med en kniv. Hans hustru er anholdt.

Foto: Politi.dk

Hustruen til en 52-årig mand skal klokken 10.30 i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg.

Hun er sigtet for natten til lørdag , at have stukket sin mand i maven med en kniv.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede, til TV 2/FYN.

Knivstikkeriet skete først på natten, og på parrets adresse i Strib fandt Fyns Politi gerningsvåbnet og beklædningsgenstande med blod på.

Ifølge Lars Thede var kvinden beruset, da politiet ankom til gerningsstedet. Manden blev kørt til Kolding Sygehus. Der foreligger endnu ingen oplysninger om hans tilstand, men ifølge Fyens Stiftstidende er det et forholdsvist dybt stik i tarmregionen, han har fået.