To unge mænd iført cowboybukser og grå hættetrøjer forsøgte natten til tirsdag at stjæle to udendørs kobberlamper af mærket PH fra et hus på Fynsvej i Asperup. Men ejeren afbrød de to mænd i deres handling, og de flygtede fra stedet i bil.
Det er ikke første gang, at lige præcis den slags lamper er mål for tyve.
- Den slags lampetyverier har vi en hel del af. Lamperne er meget attraktive og koster op til 50.000, fortæller vagchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.