København - Odense for 100 kroner

Dansk hjemmeside tilbyder kørelejlighed i bil, der er langt billigere end DSB's togpriser.

Det fungerer næsten som at klikke sig ind på DSB's hjemmeside, men det er bare billigere.

Internetsiden gomore.dk tilbyder kørelejlighed i bil til hele Danmark, og medlemstallet stiger dag for dag.

- Vores medlemmer er typisk studerende samt folk, der er trætte af de store forsinkelser hos DSB, siger Jens Lebeck Broholt, daglig leder af gomore.

En af de mest populære bilture er København - Odense. Den ligger typisk på 100 kroner hos gomore, mens DSB tager 214 kroner for en voksenbillet. Altså en besparelse på 114 kroner.

Internetsiden har eksisteret i 11 måneder og har i dag 6400 medlemmer. Jens Lebeck Broholt forventer at ramme 20.000 medlemmer inden maj 2007.

Oversigt

    Oversigt