I det fynske folks tjeneste

Købmænd: Plan skaber døde landsbyer

Erhvervsforeningen De Samvirkende Købmænd advarer mod døde byer uden dagligvarebutikker, hvis planloven bliver lempet.

02:02

- Tænk jer nu godt om, hvad I vil med vore område. Hvis der ikke er noget dagligvarehandel her, så bliver husene også tomme, og vi kan jo ikke bo inde i Faaborg eller Odense alle sammen, siger købmand Anna Gregersen fra Min Købmand i Haastrup.

1 af 2

Hvis en liberalisering af planloven vil give mulighed for at bygge større butikker i udkanten af landets 20-25 største byer vil det forstærke butiksdøden i landområderne, lyder det fra De Samvirkende Købmænd.

- Det vil skabe fødevare-ørkener flere steder i landet. Det vil medføre flere døde byer på landet, siger John Wagner, der er administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd.

Og fra købmanden i Haastrup lyder der også en klar opfordring til regeringen.

- Tænk jer nu godt om, hvad I vil med vore område. Hvis der ikke er noget dagligvarehandel her, så bliver husene også tomme, og vi kan jo ikke bo inde i Faaborg eller Odense alle sammen, siger købmand Anna Gregersen fra Min Købmand i Haastrup.

Regeringens plan "Vækst i hele Danmark" åbner for en liberalisering af planloven.

- Planen fra regeringen er at skabe vækst i hele Danmark, det er også titlen på planen, og så handler der jo om også at skal vækst i yderområder, siger John Wagner, der er administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd.