I det fynske folks tjeneste

Købmanden i Gudme overlever

Købmanden i Gudme genopstår alligevel på trods af, at den ikke nåede det forventede beløb.

00:19

De to initiativtagere bag indsamlingen til købmanden i Gudme er glade og lettede. Video: Morten Grundholm

Købmanden i Gudme genopstår alligevel på trods af, at den ikke nåede det forventede beløb. Her ses fra venstre medlem i styregruppen for Min Købmand i Gudme, Flemming Petersen og initiativtagerne Karin Hansen og Charlotte Høyer Jensen.

Købmanden i Gudme genopstår alligevel på trods af, at den ikke nåede det forventede beløb.

Købmanden i Gudme genopstår alligevel på trods af, at den ikke nåede det forventede beløb.

1 af 4

I midten af august manglede de stadig knap en kvart million. Til mødet torsdag aften kunne det afsløres, at initiativtagerne til indsamlingen ikke nåede helt i mål, men det sætter ikke en stopper for købmanden i Gudme - den overlever.

Siden 1. juni har købmanden i Gudme stået tom. Men de to tidligere ansatte Karin Hansen og Charlotte Høyer Jensen tog initiativ til at samle ind, så købmanden kunne genopstå.

Her torsdag aften kunne det afsløres, at der ikke var samlet de 950.000 kroner ind, som var det forventede beløb for overlevelse. De har nået lige knap 887.000 kroner. 

- Vi får det til at hænge sammen, og får det til at lykkes, siger medlem af styregruppen for Min Købmand, Flemming Petersen. 

Mødet i Gudme om købmandsbutikkens overlevelse. Foto: Katrine Greve

Tre former for støtte til købmanden

Allerede tilbage i midten af august havde Karin Hansen en plan for, hvordan købmanden skal lykkes bedre i fremtiden. 

- Vi vil skære lidt i varesortimentet og prøve på at indskrænke det, og så få lokale varer ind, sagde Karin Hansen til TV 2/Fyn tilbage i midten af august.

Læs også Nej til lån truer landsby-købmand

Og købmanden mener også, at borgerne er vigtig. De 887.000 kroner er samlet ind ved hjælp af enten borgerlån, anparter eller sponsorater. 

Men hvordan det hele egentlig helt skal lykkes, eller hvornår købmanden er tilbage i fuld drift, er endnu ikke helt sikkert, lyder det fra Flemming Petersen.

Mange af borgerne, der er samlet til torsdagens møde, har anparter i den kommende købmand. Derfor tales der også om, at man ikke skal begå den samme fejl som sidst, og huske at bruge købmanden. 

Se hele indslaget fra den 13. august, hvor de stadig samlede penge ind til købmanden.

09:05

To tidligere ansatte hos købmanden i Gudme, der tidligere på sommeren gik konkurs, har nu samlet en stor sum penge - de vil genåbne butikken.

Luk video