I det fynske folks tjeneste

Kørt ned i rundkørsel: Cyklist har fået skader i hovedet

Rundkørslen ved L. A. Rings Vej og Rødegårdsvej i Odense var kortvarigt spærret efter uheldet. Foto: Alexander Aagaard

En mand blev kørt ned i en rundkørsel i Odense. Han er blevet bragt til sygehuset med skader i hovedet.

En 63-årig cyklist er blevet kørt ned af en bil i rundkørslen ved Rødegårdsvej og L. A. Rings Vej i det sydøstlige Odense.

Manden er blevet bragt til Odense Universitetshospital, OUH. Færdselsuheldet skete klokken 17.11.

- Der kommer en personbil kørende i rundkørslen, og så påkører man en cyklist, som får skader i hovedet, siger vagtchef Anders Furbo Therkelsen fra Fyns Politi.

Læs også Mand dømt for børneporno: Slipper for fængsel

Undersøgt af bilinspektør

Vagtchefen kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere om, hvor alvorlige skaderne er.

Bilisten er en 51-årig kvinde. Hun blev ikke anholdt i forbindelse med færdselsuheldet, der er blevet undersøgt af politi og bilinspektør.

Rundkørslen var kortvarigt spærret mandag eftermiddag umiddelbart efter uheldet.  

Ved du noget? Så send os et tip