I det fynske folks tjeneste

Kørte lig til Jylland: Fynsk drabsmand anbringes

33-årig mand hørte stemmer, da han i jalousi stak sin kone i halsen med en kniv

00:14

1 af 2

Den 33-årige Ramy Mohamed Abdou fra Strib blev i dag idømt anbringelse på ubestemt tid for knivdrabet på sin egyptiske kone for et år siden i Strib. Den 33-årige erkendte sig i dag ved Retten i Odense skyldig i drabet, der fandt sted januar sidste år.  

Ganske usædvanligt var anklager og forsvarer i enige om, hvilken straf den tiltalte skulle have. Ramy Mohammed Abdou lider af skizofreni, hvilket gør, at han hører stemmer.

- Det er den rigtige dom i en ualmindelig tragisk sag, siger hans forsvarer Mette Grith Stage:

- Det her drab bliver efter min opfattelse kun begået, fordi min klient er syg og ikke korrekt medicineret. Han har erkendt, og han har fået den anbringelsesdom, man skal have i hans situation.

Da hans kone - som han var ægyptisk, men ikke dansk gift med - var oppe at besøge ham, opdagede han, at hun sms'ede med en mand i Ægypten. Dette udløste en sygelig jalousi, og stemmerne i hovedet tog over, hvorefter han stak hende i halsen med en kniv.

- Deres forhold var præget af jalousi. Der opstår noget skænderi om en anden mand, der muligvis er inde i billedet. Afdøde har en kniv. Den fratager min klient hende og bliver selv skåret meget dybt i hånden. De kommer op at toppes, og det ender med, at han stikker kniven i hendes hals, fortæller Mette Grith Stage.

Drabet vakte stor opsigt, da han efter drabet pakkede sit offer ind i pap og en plastikpose, kørte hende til Jylland, og hvor han efterlod liget på en rasteplads nær Langå.

Ramy Mohammed Abdou kom til Danmark som stor teenager. Fremover skal han være på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.

01:16 Luk video