I det fynske folks tjeneste

Kog vandet i Marstal

Beboere i Marstal anbefales at koge drikkevandet inden brug. Resultater af vandprøver, der er taget 24. september, viser et meget højt indhold af bakterier i drikkevandet.

Det er endnu ikke klart, hvad årsagen til dette høje indhold af bakterier er, men vandværkets personale og laboratoriet Eurofins arbejder på at løse problemet.

Der vil sandsynligvis gå en del tid før vandet fra hanerne i Marstal kan drikkes uden at det skal koges.
 
Efter samråd med Embedslægen anbefales det derfor at koge vand til personligt brug, det vil sige den del der normalt forbruges uden opvarmning. Undtaget er vand til personlig pleje, så som brusebad, håndvask m.m., dog bør det undgås at eksempelvis børn drikker dette vand.
 
Kogeanbefalingen gælder alle forbrugere tilsluttet Marstal Vandforsyning  - Marstal Vandforsynings forsyningsområde, er den tidligere Marstal Kommune.
 

Kogevejledning - Kogevejledning