Kogepåbud i Hesselager

Ved en rutinekontrol er der konstateret for mange colibakterier i vandet fra Hesselager Stationsbys Vandværk. Derfor anbefales værkets forbrugere at koge vandet inden brug.

I det vand, der forlader Hesselager Stationsbys Vandværk er der målt 95 coliforme bakterier pr. 100 ml. vand.

På ledningsnettet er der målt 41 bakterier pr. 100 ml.

Grænseværdien for colibakterier er 20 bakterier pr. 100 ml. Overskrides det, anses vandet for sundhedsfarligt.

Efter konsultation med Embedslægen har Svendborg Kommune pålagt Hesselager Stationsbys Vandværk om at orientere forbrugerne om, at de skal koge vandet før brug.

Årsag ukendt

Årsagen til forureningen er endnu ukendt.

Nye prøver bliver taget snarest med henblik på at spore kilden til forureningen.

Beredskab Svendborg er parat til at fremskaffe en tankbil med rent vand meget hurtigt, hvis det viser sig nødvendigt.

Oversigt

    Oversigt