Kokainkaptajn hjem i april

Datoen er sat. Den 15. april vender den fynske kaptajn Jens Peder Madsen hjem til Danmark efter at have ventet på rejsedatoen i snart et år, og efter 13 år  i amerikansk fængsel. Ved ankomsten bliver han fremstillet i retten i Odense.

-

Datoen er sat. Den 15. april vender den fynske kaptajn Jens Peder Madsen hjem til Danmark efter at have ventet på rejsedatoen i snart et år, og efter 13 år i et amerikansk fængsel.

Jens Peder Madsen flyver sammen med to mænd fra rigspolitiets rejseafdeling fra New York til Kastrup Lufthavn.

Ved ankomsten bliver han fremstillet i retten i Odense. Her vil han blive idømt en straf på formentlig 15 års fængsel, men dommeren vil umiddelbart herefter løslade ham, fordi han har afsonet sin straf i USA.

Nakosag af dimensioner
Den nu 73-årige Jens Peder Madsen blev i 1989 anholdt på åbent hav ud for USA med tonsvis af kokain i lasten. Efter anholdelsen stablede det amerikanske og det danske politi en narkosag af hidtil usete dimensioner på benene.

I Danmark blev flere medvirkende søfolk dømt for at have deltaget i adskillige narkotogter fra Sydamerika til USA med Jens Peder Madsens coaster \"Nerma\". Men de er en efter en blevet løsladt, mens Jens Peder Madsen har fået sin udlevering til Danmark udsat adskillige gange.

Har konfiskeret ni millioner kroner
Jens Peder Madsen blev idømt 21 års fængsel i USA, men fordi han er gået med til at slippe en formue på ni millioner kroner, giver amerikanerne nu slip på ham. Det skriver Fyns Amts Avis.

 

Oversigt

    Oversigt