Kollegium skal sluse unge med særlige behov ud i egen bolig

Center for Specialundervisning for Voksne SydØstfyn opretter et kollegium i Nyborg for unge med særlige behov. Målet er at sluse de unge ud i egen bolig.

Hidtil har de unge boet hjemme, fordi der ikke er andre muligheder.

Fra november vil syv unge få tilbudt plads i Carlsminde Kollegiet, der tidligere har været kollegium for Nyborgskolen for døve.

Der er tale om et helhedstilbud med uddannelse, bolig, fritidsaktiviteter, jobtræning og træning i at bo for sig selv. Der vil være personale tilknyttet.

Erfaringer fra et lignende projekt i Svendborg har vist gode resultater.

Torsdag d. 18. september holdes informationsmøde for de mulige beboere og deres forældre.

Oversigt

    Oversigt