Kollisionsskib sejler videre

Et af de to skibe, der kolliderede på Storebælt natten til onsdag har fået tilladelse til at sejle videre. Det andet skib står fast på bunden og kan ikke umiddelbart fjernes. Årsagen til kollisionen undersøges stadig. 

Fortsatte undersøgelser

Det polske "Ziemia Lodzka" har fået lov til at fortsætte sejladsen efter en inspektion af Søfartsstyrelsen. Det andet skib, græsk-ejede "Vertigo", står stadig på havbunden.

Skibet skal tømmes for olie i tankene, inden arbejdet med at fjerne vraget kan gå igang. Ejerne har fået frist til 15. december for at gøre det, skriver Ritzau.

Søfartsstyrelsen undersøger stadig årsagen til kollisionen. Hidtil er der ikke fundet tekniske mangler. Derfor menes der at være tale om en menneskelig fejl.

Oversigt

    Oversigt