I det fynske folks tjeneste

Kolonihave i frygt

01:54
01:43

Flere af haveejerne i Haveforeningen Roerskov giver udtryk for utryghed.

1 af 3

Utrygheden er begyndt at brede sig i en kolonihave tæt ved Tusindårsskoven i Odense. Det sker efter, at det er kommet frem, at gerningsmanden til dobbeltdrabet formentlig er fra lokalområdet.

TV 2/FYN har talt med flere af kolonihave-ejerne i Haveforeningen Roerskov, som alle er blevet mere bekymrede for at færdes i området på det seneste.

- Der er mange ældre, der ikke tør gå i området omkring Tusindårsskoven mere, fortæller Asta Holst.

Må være lokalkendt

Mandag aften offentliggjorde Fyns Politi overvågningsbilleder af en mand, som sættes i forbindelse med dobbeltdrabet i Tusindårsskoven for præcis fire uger siden. Han blev filmet mens han passerede friluftsbadet.

Hvis det er samme mand, som har begået drabet på Bjarne Johansen og Heidi Nielsen, må han være lokalkendt for at tage den vej, mener drabschef Henrik Justesen.

- Det er jo ikke et område, man bevæger sig i uden at have et vist kendskab til området, siger Henrik Justesen til TV 2/FYN.

Politi: Ingen grund til frygt

- Det ligger jo i baghovedet, at der kan gå nogen rundt omkring herude, som man ikke kan stole på, siger Ejvind Jørgensen.

Men politiet mener dog ikke, at kolonihave-ejerne behøver at frygte noget til hverdag.

- Der er ikke nogen grund til at føle sig utryg. Man skal leve sin hverdag så normalt, som man nu kan, siger Henrik Justesen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.