Kolonihavebrand var påsat

Odense Politis undersøgelser af det udbrændte marketenderi i haveforeningen Martinsminde på Kertemindevej viser, at branden var påsat. Branden var den niende indenfor et år i samme haveforening.

Elskrot brugt til antændelse

Til at antænde branden var der brugt noget elskrot, som var lagt op af en trævæg. Herfra fik flammerne fat i et overhæng og bredte sig til hele marketenderiet, som var bygget i træ.

Bygningen udbrændte fuldstændig.

- Det lyder underligt, at elskrot kan bruges til sådan noget, men det er åbenbart brændbart, siger vicekriminalkommissær Per Petersen, Odense Politi.

Politiet overvejer nu, hvad der skal gøres for at få fat i gerningsmanden eller - mændene.

Indenfor det seneste år har der været ni brande i biler og kolonihavehuse i Martinsminde.

- Det sker jævnligt, at der opstår brand i kolonihavehuse i vinterhalvåret. Tit og ofte, fordi folk omgås gasblus og ovne lemfældigt. Men ni brande i samme forening er en påfaldende overhyppighed, siger Per Petersen.

Oversigt

    Oversigt