Kolonihavehus brændt ned: Mand anholdt på vej væk fra branden

Søndag aften er en 58-årig mand anholdt for at have brændt et kolonihavehus ned til grunden i Svendborg.

Klokken 19.50 søndag aften fik Fyns Politi et opkald fra en borger, der havde set flammer i et kolonihavehus i Svendborg. 

- Da vi ankommer til stedet kort tid efter, møder vi en mand, der kommer gående væk fra gerningsstedet trækkende med sin cykel, fortæller Lars Fredensborg, der er vagtchef ved Fyns Politi til TV2/ Fyn. 

Den 58-årige mand bliver anholdt for forsætlig brand på kolonihavehuset, der ligger på Havelund i Svendborg.

Brandstifter kender ejeren

Fyns Politi oplyser, at manden er fra Svendborgområdet. Han kender ejeren af kolonihavehuset privat.

- Manden har en tværfaglig interesse i kolonihavehuset, fortæller vagtchefen, og forklarer, at det handler om noget økonomisk. 

Kolonihavehuset er udbrændt, og den 58-årige mand er sigtet for forsætlig brandstiftelse og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af mandag formiddag. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt