Kom gratis til filmpremiere

Mandag den 13. maj er der gallapremiere på Søren Kragh-Jacobsens nye film "I lossens time" i Svendborg. FilmFyn har støttet produktionen, og TV 2/FYN giver 20 gratis billetter til de hurtigste.

OBS: Der er ikke flere gratis billetter tilbage

"I Lossens Time" er en psykologisk thriller. Hovedparten af filmen er optaget på Fyn, mens enkelte scener er skudt i Sverige.

Filmen handler om præsten Helen(Sofie Gråbøl), der bliver kontaktet af forskeren Lisbeth (Signe Egholm Olsen), der har desperat brug for hjælp. Lisbeth leder et eksperiment på en lukket institution, hvor traumatiserede og voldelige indsatte får ansvar for et kæledyr. Eksperimentet ender uhyggeligt, da en ung patient forsøger at tage livet af sig med den begrundelse, at det er Guds plan. I en kamp mod tiden må de to kvinder arbejde sammen for at forstå drengen og redde hans sårede sjæl.

Filmen har gallapremiere den 13. maj i blandt andet Scala i Svendborg, og begivenheden bliver dækket direkte på TV 2/FYN.

TV 2/FYN uddeler 20 gratis billetter til de hurtigste.

Oversigt

    Oversigt