I det fynske folks tjeneste

Knæk Cancer: Onsdag kan fynboer give deres bedste kræftråd videre

Onsdag i Knæk Cancer-ugen inviterer TV 2/Fyn fynboerne ind på Flakhaven til at dele ud af deres erfaringer og gode råd om kræft - både som pårørende og kræftramt.

00:41

Hanne Sørensen fortæller, hvor vigtigt det er at takke 'ja' til hjælp. Video: Ken Pedersen

Frem mod det store Knæk Cancer-indsamling lørdag sætter TV 2/Fyn fokus på kræft. 

En ud tre danskere rammes af sygdommen, og det betyder, at mange har haft kræften helt tæt inde på livet. Derfor giver TV 2/Fyn nu de fynboer, der har haft kræften tæt på, mulighed for at give deres bedste råd og erfaringer videre til andre, der står i en svær situation.

Læs også Knæk Cancer: Hjælp til kræftramte unge

Onsdag inviterer TV 2/Fyn alle fynboer ind på Flakhaven i Odense fra klokken 15.00 til klokken 20.00, hvor Kræftens Bekæmpelse har arrangeret årets Knæk Cancer-lysceremoni. Her vil en vært og en fotograf stå klar til at optage videoer med alle, der gerne vil give et råd eller erfaring videre. 

I løbet af onsdagen vil de gode råd og erfaringer blive delt på tv2fyn.dk.

Fynboer hjælper hinanden, når kræften rammer

Allerede nu har flere fynboer delt ud af deres bedste erfaringer og råd. Du kan se dem her.

Hanne Sørensen fra Madhuset i Svendborg har blandt andet givet sit bedste råd i videoen herunder. Hendes far, der nu er gået bort, var meget syg af kræft, og sammen med sin mor passede Hanne Sørensen sin far.

I dag ville hun ønske, at de havde været bedre til at tage imod den hjælp, der var at få. 

00:20

Hanne Sørensen fortæller, hvor vigtigt det er at takke 'ja' til hjælp. Video: Ken Pedersen

Luk video

Del dine råd allerede nu

Udover, at du kan dele dine råd videre på Flakhaven i Odense den 23. oktober, giver TV 2/Fyn dig også mulighed for, at du optager din egen video med et godt råd eller en erfaring, som du enten kan dele i vores nye facebookgruppe "Den Fynske Redaktion" eller på Instagram med hashtags #fynknækkercancer og #tv2fyn.

Læs også Vær med: Fyns største redaktionslokale

I "Den Fynske Redaktion" kan du også lige nu give din mening til kende. Vi vil gerne høre, om du mener, man skal tilbyde sin hjælp uopfordret, når en ven eller familiemedlem har kræft.

00:41

TV 2/Fyn inviterer fynboer ind på Flakhaven i Odense. Video: Ken Pedersen

Luk video