Kom tæt på kampen for Faaborgs kunst

Skrøbelige akvareller findes frem, når Faaborg Museum og TV 2/FYN torsdag den 29. november indbyder til møde med en konservator.

Opdatering
Alle billetter til arrangementet er nu reserveret.

Hvordan restaurerer man akvareller, der er ved at miste farven? Og hvad koster det?

Få svar på disse og mange andre spørgsmål, når Faaborg Museum og TV 2/FYN torsdag den 29. november fra 16.30-17.45 inviterer til møde med en af museets konservatorer.

Papirkonservator Pia Hansen fortæller om bevaringstilstanden på udvalgte kunstværker på papir. Værker der på grund af alder og tilstand i dag kun sjældent kan opleves i udstillingen.

Anna Syberg med børnene er et af de værker, der trænger til restaurering på Faaborg Museum.
Anna Syberg med børnene er et af de værker, der trænger til restaurering på Faaborg Museum.
Foto: Faaborg Museum

Ligeledes vil museumsdirektør Gertrud Hvidberg-Hansen afsløre, hvad museet gør for at bevare samlingen i fremtiden. En fremtid, der er blevet mere afklaret efter et langt forløb, hvor konservatorer gennem de seneste par år har vurderet samlingen, og fundet ud af, at der kræves tusindvis af arbejdstimer for at bevare og forbedre den.

Kom med på Faaborg Museum den 29. november

Uden at det i øvrigt har noget med konservering af kunstværkerne at gøre, går ingen deltagere i arrangementet tomhændede hjem. Hvad det går ud på, må man deltage i det gratis arrangement for at få afsløret.

Denne akvarel af Anna Syberg er blandt de mange, der trænger til at blive restaureret af en konservator.
Denne akvarel af Anna Syberg er blandt de mange, der trænger til at blive restaureret af en konservator.
Foto: Faaborg Museum

 

Oversigt

    Oversigt