I det fynske folks tjeneste

Komik og kloge hoveder i SDU-debat

02:31
02:31

God 500 fynboer havde valgt at bruge en aften på en paneldebat, der bød på nogle af Fyns klogeste hoveder krydret med komik og mediekendisser.

1 af 3

God 500 fynboer havde valgt at bruge en aften på en paneldebat, der bød på nogle af Fyns klogeste hoveder krydret med komik og mediekendisser.

Forskningens Døgn 2011 løber af stablen fra torsdag 28. april til og med lørdag 30. april. Og SDU tog hul på døgnet med en paneldebat om dilemmaer fra hverdagen.

De tre kendisser i panelet var Mads Steffensen, der var ordstyrer, samt Omar Marzouk og Karen Thisted

De fem forskere var Morten Busch Jensen, Det Tekniske Fakultet, Peter Roepstorff, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Tim Jensen, Det Humanistiske Fakultet, Tina Kold Jensen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Robert Klemmensen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Dårlig sædkvalitet

Og mænds sædkvalitet kom hurtigt til debat. Tina Kold Jensen, der er professor i miljømedicin og epidemiologi, forsker i hvordan kemiske stoffer i miljøet påvirker menneskets evne til blandt andet at få børn.

- Mænds sædkvalitet er dårligt. Sædkvaliteten er faldende og forekomsten af testikelkræft og misdannelser i de mandlige kønsorganer stigende, fortalte Tina Kold Jensen.

Et så alvorligt emne som sædkvalitet kunne dog ikke slå komikeren ud.

- Selvom der er et alvorligt samfundsmæssigt emne, så har debatten da inspirere mig, og der er materiale,som jeg kan bruge i mine stand up-shows, siger Omar Marzouk.

Og der blev i det hele tage grinet og klappet til den store guldmedalje aftenen igennem.

Biologi vandt filmpris

I pausen var der uddeling af filmpriser. Studerende har haft mulighed for at producere og indsende små dokumentarfilm, der handler om deres forskning.

Vinderen blev filmen "Biologi" af biologi-studerende Rasmus Sloth Pedersen.

Rasmus Sloth Pedersen film var egentligt ikke favorit for forhold til antal visninger på youtube. Hans film har ikke fået nær så mange click som nummer 2 "The Dark Force" og nummer 3 "Mediekøkkenet".

Men til gengæld scorede Rasmus Sloth Pedersen flest points hos dommerne og overhalede dermed sine konkurrenter.

Dommerpanelet var fem forskere, der også sad i aftenens forskerpanel.

Førsteprisen var på 10.000 kroner. Så der var en glad og overasket Rasmus Sloth Pedersen, der kunne vende hjem 10.000 kroner rigere.

Se vindervideoen her

 

 

Link til Forskningens døgn

Fakta om Forskningens Døgn

Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende begivenhed, med et kik ind i forskernes verden.

Forskningens Døgn 2011 løber af stablen fra torsdag 28. april til og med lørdag 30. april.

Klip fra programmet:

Forskning på Flakhaven i Odense
Besøg Forskertorvet, Tidstunnelen og Fremtidens hus og se hvordan forskningen påvirker dit liv og din hverdag, når forskere og studerende stiller skarpt på vores teknologiske fremtid og går i kødet på blod, bakterier og smagssanser.

Tre foredrag i Festsalen på Odense Rådhus
•Er du knogleskør?
•Forskning i Parkinson syge
•Ondt i ryggen

Åbent Hus i dyrestaldene i Winsløwparken, Odense
Kom til rundvisning på Biomedicinsk Laboratorium og oplev bl.a. en demonstration af en kikkert-operation.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.