I det fynske folks tjeneste

Kommende studerende får hurtigere besked

Syddansk Universitet offentliggør oplysninger om studiepladser for de studerende elektronisk, så de kommende studerende ikke skal vente på posten.

Tusinder får svar fra SDU.

Landets kommende studerende får torsdag den 30. juli besked på, om de er optaget på deres ønskede studie eller ej.

Men de fremtidige studerende på Syddansk Universitet (SDU) behøver ikke at vente på postbudet torsdag formiddag for at få svaret.

Fra midnat mellem onsdag og torsdag kan de klikke sig ind på SDUs hjemmeside og ved hjælp af et allerede tilsendt login og kodeord se, om de har fået plads på drømmestudiet.

- Vi har lavet denne her løsning for at gøre det enklere og hurtigere for studerende og samtidig fremme digitaliseringen, siger Kurt Gammelgaard Nielsen, der er konstitueret IT-chef på SDU.

De studerende kan ved samme lejlighed tilmelde sig uddannelsen og igennem den sociale netværksside Facebook sende et billede ind til studiekortet.

/ritzau/