I det fynske folks tjeneste

Kommer regn kommer veterantog

De seneste ugers regnvejr gør at den Syd Fyenske Veteranjernbane igen kan spænde damplokomotivet for toget fra Faaborg til Korinth.

Lang tids tørt og varmt vejr i juni-juli gjorde at jernbanens damplokomotiv blev sendt i remise.

Risikoen for at antænde de knastørre kornmarker og grøftekanter langs sporet med en gnist fra det gamle lokomotiv var ganske enkelt for stor.

I stedet har toget været trukket af et diesellokomotiv.

Men efter at det har regnet regulært gennem et par uger, kommer lokomotivet frem igen fra søndag d. 24. august.