I det fynske folks tjeneste

Kommunal krisepakke til Odense

Massefyringer og stigende ledighedstal får socialdemokraterne i Odense til at frygte for fremtiden. De vil nu have borgmesteren til at indkalde til krisemøde.

Socialdemokraterne har udarbejdet et forslag til en krisepakke, som de tirsdag middag sendte til borgmester Jan Boye. De vil med krisepakken forsøge at sætte en dæmper på finanskrisens negative virkninger på den fynske beskæftigelse.

Partiet foreslår blandt andet at kommunen allerede nu begynder projekteringen af bygge- og renoveringsprojekter, som vil kunne gennemføres, så snart regeringen som lovet løfter anlægsloftet. Derudover skal pengene fra kulturstrategien bruges hurtigere.

Målet er, at byrådet indenfor en måned skal vedtage en kommunal krisepakke.