Kommune ændrer procedure efter voldssag

Sagen om en 40-årig far, der idag ved Østre Landsret i Odense blev idømt seks års fængsel for vold imod sine spæde tvillingedrenge, får kommune til at ændre procedure.

Drengene blev 24. oktober 2005 indlagt på Odense Universitets-hospital med svære skader efter vold. Lægerne mistænkte forældrene for at stå bag mishandling af drengene, og kommunen blev underrettet. Kommunen konfronterede forældrene om mistanken.

Sagsbehandlerne valgte dog trods mistanken at lade børnene blive hjemme hos forældrene, og fem dage efter mødet med sagsbehandlerne slog og sparkede faderen børnene så voldsomt, at
den ene af drengene fik kraniebrud og blødninger i hjernen.

Det var den daværende Vissenbjerg Kommune, der havde sagen. I dag er kommunen en del af Assens Kommune, og Børne-ungechef Morten Madsen, fortæller, at reglerne for, hvornår kommunen griber ind, i dag er anderledes.

- Det afhænger af den konkrete sag, men hvis en læge rejser en begrundet mistanke om vold eller overgreb for eksempel på baggrund af fysiske skader, så lader vi ikke barnet blive i hjemmet. Så placerer vi barnet et andet sted, indtil den mistanke er afklaret, siger Morten Madsen til Ritzau.

Han vil ikke kommentere Vissenbjergs Kommunes handlinger i den
konkrete sag, da han ikke var ansat i kommunen dengang.

Oversigt

    Oversigt