Kommune afviser nøl i skimmelsvampsag

Odense Kommune afviser nøl i sagen om en odenseansk familie med skimmelsvamp i boligen. Reaktionen kommer efter, at flere folketingspolitikere har langet hårdt ud efter kommunen, som beskyldes for ikke have levet op til sin tilsynspligt.

Familien har flere helbredsproblemer, fordi de har boet i en ejendom fuld af skimmelsvamp. I går talte familien deres sag i Folketinget foran flere politikere, og her fastslog folketingspolitikerne, at Odense Kommune har handlet for langsomt i sagen.

De burde have hjulpet familien langt hurtigere, end tilfældet har været.
- Det her er fuldstændig uanstændigt, siger MF, Lissa Mathiassen, Soc.dem.

Hus forbi

Men Odenses rådmand Anker Boye (Soc.dem.), som er ansvarlig på området, melder hus forbi:
- Vi har gjort, det vi skulle. Kan reglerne ændres, så gør det, siger Anker Boye til TV 2/FYN.

Den håndtering, kommunen har haft i sagen, har været hurtig, effektiv og helt efter bogen, mener Anker Boye.

Kommunen har blandt andet haft en ivrig korrespondence mellem kommunen, udlejer, lejer og embedslægen.

Oversigt

    Oversigt