Kommune kræver skrot fjernet

Der skal ryddes op på en omstridt privat villagrund i en landsby på Nordfyn. Det mener kommunen, som samtidig erkender, at det kan blive svært at få ejeren til at fjerne sit skrammel.

Det er en villaejer i landsbyen Nymark, der har gamle skibe og traktorer i sin have. Det har længe irriteret naboerne, der mener, at det ser grimt ud med alle de gamle ting midt i et boligområde. De vil derfor havde villaejeren til at fjerne tingene, hvilket han nægter.

Men nu bakker kommunen op om naboerne. Kommunen vil have tingene fjernet.
- Det er skræmmende at se, hvor meget, der er placeret på grunden, siger formanden for teknik- og miljøudvalget i Nordfyn Kommune, Kim Johansen, til TV 2/FYN.

Det bliver dog ikke let af fjerne de mange ting. Ejeren af skrotgrunden siger nemlig, at han som privatmand har lov til at stille skrammel op på sin grund - og at motorerne ikke udgør nogen fare for miljøet.

Oversigt

    Oversigt