I det fynske folks tjeneste

Kommune narrede ikke købere

Kamilla Kristensen og Jakob Larsen følte sig ført bag lyset, da det pludselig kom frem, at der skulle lægge en ringvej nærmest i deres baghave. Men kommunen har ikke gjort noget ulovligt, fastslår kammeradvokaten nu.

Det var ikke ulovligt, da Odense Kommune solgte byggegrunde i [i]naturskønt område[/i] samtidig med, at kommunen havde planer om at anlægge en firesporet ringvej lige ved siden af.

Det fastslår Kammeradvokaten, der har undersøgt kommunens rolle i sagen, hvor flere købere følte sig ført bag lyset. Det skriver DR Fyn.

TV 2/FYN talte i maj med håndboldparret Jakob Larsen og Kamilla Kristensen, der havde købt grund i området ved Bækkelundshaven i januar 2011. Først i foråret 2012 finder de ud af, at der skal anlægges en ringvej lige ved siden af deres drømmehus.

Se indslag her

Kammeradvokaten lægger blandt andet til grund, at kommuneplanen har været og er let tilgængelig for alle borgere. Han konkluderer også, at kommunens planlægning i den relevante periode ikke er foregået skjult og med det formål at "narre" køberne.

Konklusionen glæder rådmand Steen Møller, men han understreger, at kommunen fremover skal blive bedre til at orientere købere, når de sælger grunde.

Ved du noget? Så send os et tip