I det fynske folks tjeneste

Kommune overvejer restaurations-gade

Odense Kommune overvejer at omdanne et stykke af Vindegade i midtbyen til en særlig restaurationsgade med et nyt torv og boliger. Restaurationsgaden indgår som et af løsningsforslagene til at afhjælpe trafikproblemerne i krydset mellem Vindegade og Klostervej.

-

Odense Kommune overvejer at omdanne et stykke af Vindegade i midtbyen til en særlig restaurationsgade med et nyt torv og boliger. Restaurationsgaden indgår som et af løsningsforslagene til at afhjælpe trafikproblemerne i krydset mellem Vindegade og Klostervej.

En restaurationsgade uden biler i Vindegade på stykket mellem Grønnegade og Klostervej. Det kan blive resultatet af langvarige trafikproblemer i krydset Vindegade/Klostervej i Odense.

Trafik- og Miljøudvalget diskuterede tirsdag, hvordan det uheldsplagede kryds kan ændres, og en restaurationsgade kan blive en af løsningerne.

Torv og boliger
\"Der har jo i gammel tid ligget en plads, der hvor Refning Poulsen har møbelforretning i dag. Samtidig har Refning Poulsen ytret ønske om at indrette bolig i dele af sin ejendom, og hvis man kunne lave både torv og boliger, ville det blive et nyt attraktiv område\", siger Rådmand Søren Møller(K).

Trafikproblemerne i Vindegade begyndte, da kommunen for snart to år siden ændrede vigepligten, så bilisterne fra Vindegade skal holde tilbage for trafikken i Klostervej. Siden da er der sket flere ulykker i krydset, da bilisterne overser eller glemmer, at vigepligten er lavet om.

Lyskryds eller ny belægning
Udvalget overvejer dog også flere andre og mindre radikale løsninger. Blandt andet diskuterede politikerne at etablere lyskryds, lave kraftigere vejbelægning og fjerne p-pladser i Klostervej.

Trafik- og Miljøforvaltningen skal nu komme med et udspil om det problematiske kryds til politikerne.

Ved du noget? Så send os et tip