Kommunekemi sparer stort på energien

Danmarks hidtil største energispareprojekt er gennemført hos Kommunekemi i Nyborg.

Kommunekemi har sammen med Enervision, der er ejet af Energi Fyn, Nyborg Forsyning & Service, Fjernvarme Fyn, FFV Energi og Miljø, Midtfyns Elforsyning og Syd Energi indgået en aftale om energibesparelser på Kommunekemis anlæg i Nyborg.

Projektet omfatter et nyt modtage-, neddelings- og indfyringsanlæg i ved Kommunekemis eksisterende forbrændingsovne.

De nye anlæg forbedrer effektiviteten til at forbrænde det faste farlige affald, og man opnår derved et kraftigt reduceret forbrug af brændsel.

Projektet blev i 2008 beregnet til at skulle spare ca. 60.000 MWh/år, men nu hvor anlægget har været i drift i et år, er resultatet langt bedre end forventet.

Energisparetiltaget sparer nemlig 115.000 MWh/år. Det svarer til det årlige varmeforbrug i 6.300 parcelhuse. Projektet er hermed det hidtil største energispareprojekt i Danmark.

Oversigt

    Oversigt