I det fynske folks tjeneste

Kommuner i krig mod bjørnekloen

Trods mange års bekæmpelse af den aggressive bjørneklo, trives den fint og breder sig til skade for den oprindelige natur. Flere kommuner arbejder med planer om intensiv krig mod planten.

Bjørnekloen skal have kniven

Kerteminde er igang med en handlingsplan for at holde den skadelige plante nede.

Og Faaborg-Midtfyn har lige vedtaget en plan for en ekstra indsats mod utøjet.

Bjørneklo, der er en indført plante, er meget formeringsdygtig og breder sig flere steder uhæmmet i naturen, hvor den udkonkurrerer den oprindelige vegetation. Rent bortset fra at den er giftig ved berøring.

Derfor vil myndighederne gøre en ekstra indsats for at udrydde - eller i hvert fald begrænse - bjørnekloens udbredelse.

Beder borgerne om hjælp

Faaborg-Midtfyn Kommune har regnet ud, at bekæmpelsen kan løbe op i omkring to millioner kroner.

Derfor opfordrer kommunen borgerne til at give en hjælpende hånd.

Dels ved at bekæmpe bjørneklo på egen grund. Dels ved at indberette hvor den findes, hvilket man kan gøre på kommunens hjemmeside.

Kortlægningen af forekomsten er første led i Faaborg-Midtfyns Kommunes handlingsplan for krigen mod bjørnekloen.

Planen indebærer desuden øget fokus på bekæmpelsen i forbindelse med vedligeholdelse af vandløb, grønne områder og generel naturpleje.

Læs om bekæmpelse af bjørneklo