I det fynske folks tjeneste

Kommuner risikerer tvangsbøder ved manglende håndtryk

Man skal give hånd for at få dansk statsborgerskab, og kommunerne skal følge reglerne, mener Støjberg.

En tvangsbøde skal tvinge kommunerne til at følge reglerne, viser et folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). . Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix/arkiv

Hvis en kommunal repræsentant ikke afkræver nye statsborgere et håndtryk i forbindelse med en ceremoni for at få dansk statsborgerskab, kan det koste kommunen en tvangsbøde.

Den skal tvinge kommunen til at følge reglerne. 

Det viser et folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). 

Det er Enhedslistens Stine Brix, som har spurgt Støjberg om, hvilken straf ministeren finder passende for kommunale repræsentanter, der ikke afkræver et håndtryk. 

Støjberg skriver i sit svar, at "det almindelige kommunale tilsyn vil kunne reagere herpå over for kommunalbestyrelsen, efter omstændighederne med anvendelse af tvangsbøder for at fremtvinge opfyldelsen af den handlepligt, som påhviler kommunalbestyrelsen".

Ministeren henviser til det statslige tilsyn med kommunerne, der udøves af Statsforvaltningen. Den primære opgave er at sikre, at kommunerne overholder gældende regler for offentlige myndigheder.

I øjeblikket er der et lovforslag om den omstridte håndtryksceremoni i høring. En række borgmestre, også fra Venstre, har kritiseret, at en person skal give hånd ved en ceremoni for at få dansk statsborgerskab.

Læs også Fynsk eksminister overvejer V-farvel efter håndtrykskrav

I juni aftalte regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en række stramninger på statsborgerskabsområdet.

Det er i den forbindelse, at regeringen har udarbejdet et lovforslag, hvor håndtrykket er en del af ceremonien. Giver en person ikke hånd, får vedkommende ikke dansk statsborgerskab.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har åbnet for, at staten kan overtage opgaven med håndtrykket, hvis kommunerne ikke magter opgaven.

Lovforslaget viser blandt andet også, at det bliver dyrere at blive dansker. Udlændinge, der vil have dansk statsborgerskab, skal indstille sig på at betale tre gange så meget i gebyr for deres ansøgning i fremtiden.

Det foreslås, at gebyret stiger fra i dag 1.200 kroner til 3.600 kroner.