I det fynske folks tjeneste

Kommuner sender børn tidligt i børnehave

Seks fynske kommuner sender børn under tre år i børnehave, viser en undersøgelse fra BUPL.

I 39 kommuner sendes børn i børnehave, når de er under tre år. Heriblandt er der seks fynske kommuner, nemlig Middelfart, Kerteminde, Odense, Nordfyn, Faaborg-Midtfyn og Svendborg.

Det viser en undersøgelse foretaget af BUPL, der er pædagogernes fagforening og a-kasse, ifølge Ritzau. Siden 2008 er der sket en tredobling af antallet af kommuner, hvor børnene bliver rykket op i børnehaven tidligere.

Pædagogernes fagforening Bupl er bekymret over resultatet, men det er man ikke hos Børne- og kulturchefforeningen.

 - Jeg indrømmer gerne, at der kan være økonomiske incitamenter bag, men jeg har svært ved at se, at det har store pædagogiske konsekvenser, siger formand René Gotfredsen Nielsen, der også er chef for læring i Hedensted Kommune, til Ritzau.

Se mere i vores udsendelse på TV2/FYN i aften kl. 19.30.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip