I det fynske folks tjeneste

Kommuner siger nej tak til atomaffald

Det kan blive mere end svært at finde en kommune i landet, der vil tage imod omstridt atomaffald.

Frygt for konsekvenserne

Om tre år skal radioaktivt atomaffald fra Forskningscenter Risø deponeres, men allerede nu tegner der sig en stor modstand i en lang række af landes kommuner ved udsigten til at skulle opbevare affaldet, skriver Berlingske.

- Der vil rejse sig en folkeprotest uden lige, hvor det er helt umuligt at trænge igennem med saglige argumenter.

- Atomaffald har en så negativ klang, at jeg frygter, hvilke konsekvenser det vil have på turismen i vores kommune, siger borgmester i Nordfyns Kommune Morten Andersen (V) til spørgsmålet, om hans kommune vil tage imod affaldet.

Berlingske Research har været i kontakt med 43 af landets 98 kommuner. 38 takker nej til atomaffaldet, to kommuner har ikke taget stilling, mens kun tre kommuner åbner døren på klem.

- Hvordan skal vi kunne sælge vores kommune på naturskønne områder med mange vandhuller og Gudenåen og samtidig leve med et image som atomaffaldskommune?

- Selv om flere eksperter forsikrer, at det er ufarligt, er der stadig meget stor usikkerhed, siger borgmester i Viborg Kommune Søren Pape Poulsen (K) til Berlingske.

Den 1. maj i år modtager indenrigsminister Bertel Haarder en geologisk rapport. I den vil der blive peget på 22 steder i landet, der findes egnede til at opbevare godt 5000 kubikmeter mellem- og lavradioaktivt affald fra Forskningscenter Ris.

Affaldet skal opbevares i mindst 300 år.