Konfirmation: Højt at flyve

Helikopterture, limousiner og store kjoler. Konfirmationer koster. Og der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad forældre vil gøre for at give deres barn en uforglemmelig dag.

For Frederik Hermansen er det en stor dag. For mens de andre konfirmander ved Sørup Kirke i dag tog fra kirken til festen i fine biler efter amen i kirken, så blev Frederik Hermansen hentet i helikopter. Pris: 5.000 kr.

- Han er en krudtkarl, så han skal prøve noget nyt, og så valgte vi helikopteren, fortæller Jimmy Hermansen, der er far til Frederik.

Frederik Hermansen er langt fra den eneste konfirmand på Fyn, der flyver fra kirken til festen. Det odenseanske firma Helicopters melder om en stor stigning i efterspørgslen på at blive fragtet med helkopter på teenagernes store dag.

Det er da blæret

Store Bededag er en af de allerstørste konfirmationsdage, og i år bliver omkring 50.000 unge konfirmeret. Og hvorvidt grænsen er nået med helikopter-flyvning, er der delte meninger om.

- Hvis man har muligheden, så synes jeg det er i orden, lyder det fra en af mødrene ved Sørup Kirke og får opbakning af en anden mor:
- Det er da fedt. Det er lidt blæret, men han er da sikkert vildt stolt bagefter.

En far siger:
- Jeg synes, det er lige i overkanten. Jeg vil hellere have det lidt nede på jorden.

Oversigt

    Oversigt