Konflikten fortsætter på Paarup Skole

10 børn fra tredje klasse på Paarup Skole fortsætter med at blive undervist hjemme. På et møde i går mellem skoleledelsen og forældrene blev konflikten ikke løst.

-

10 børn fra tredje klasse på Paarup Skole fortsætter med at blive undervist hjemme. På et møde i går mellem skoleledelsen og forældrene blev konflikten ikke løst.

- Vi har efterlyst en garanti for, at vores problem bliver løst, og det har man ikke kunne give os her på mødet, siger talsmand for forældregruppen, Johnny Østergaard.

Siden tirsdag i sidste uge er ti børn blevet undervist hjemme. Forældrene mener, at en elev i 3. b terroriserer de andre elever, og at skolen ikke har gjort, hvad de kunne i denne sag.

Alle er enige om, at den bedste løsning ville være at flytte drengen over til en anden skole. Men det kniber med at finde en. Kroggårdsskolen har sagt nej tak, da de mener, de har problemer nok. Nu prøver skoleledelsen i Paarup og skoleafdelingen i Odense Kommune at finde en anden.

Rådmand Søren Thorsager siger, at han stadig forventer en løsning på problemet inden sommerferien.

Oversigt

    Oversigt