Køng Idrætshøjskole lukkes midlertidigt

Fra den 1. august 2009 bliver højskole-aktiviteterne indstillet i Køng. 

Skolen bestyrelse kalder højskolelukningen "midlertidig". Men der er ingen planer for, hvornår højskolen skal åbne igen. I en pressemeddelelse begrundes det sådan.

- Skolens bestyrelse ønsker at bruge de kommende år på at finde ud af, om der fortsat en grobund for at drive højskole på Køng.

Ligesom mange andre højskoler oplever det i disse år, er det vigende elev-tilslutning til de lange kurser, der får Køng Idrætshøjskole til at revurdere højskole-aktiviteterne.

I foråret 2009 afvikles dog to lange kurser af 12 uger, og over sommeren afvikles familiekurser. Højskolens forstander tager udmeldingen roligt.

- Vi kender alle historier om højskoler, der nødvendigvis må lukke, men sådan behøver historien om Køng ikke være, for institutionen fortsætter, men dele af aktiviteterne afvikles til fordel for andre og nye aktiviteter, siger højskoleforstander Peter Bendix Pedersen.

Køng Idrætshøjskole er over 130 år gammel. Den blev oprettet i 1877 og i 1880 blev de nuværende højskolebygninger etableret. Siden har skolen været på samme adresse.

Køng Idrætsfriskole, som blev etableret i 2005, fortsætter uændret.

Oversigt

    Oversigt