I det fynske folks tjeneste

Kongebrogården skal betale kvinde erstatning

Østre Landsret bestemte i dag, at det kendte femstjernede Kongebrogården i Middelfart skal af med erstatning til en tidligere ansat.

-

Østre Landsret bestemte i dag, at det kendte femstjernede Kongebrogården i Middelfart skal af med erstatning til en tidligere ansat.

Kvinden var hotelchef - men blev uden varsel degraderet til projektmedarbejder, da hun blev syg under en graviditet.

Kvinden, der tidligere var ansvarlig for at ansætte og afskedige medarbejdere og var direktørens højre hånd, skulle efter degraderingen stå for ting som fakturering og implementering af nye kasseterminaler, lokaletjek og andre ad hoc-opgaver.

Væsentlig ændring
Det mente hun var en så væsentlig ændring af stillingen, at hun reelt var blevet opsagt.

Byretten i Middelfart tilkendte hende 280.000 kroner i erstatning, hvilket var en af de største erstatninger i den slags sager. Det svarer til ni måneders løn.

Men den dom blev anket til Østre Landsret, der i dag afsagde dom om, at kvinden skal have hvad der svarer til seks måneders løn.

Andet arbejde
Sagen har været ført af fagforeningen Firma Funktionærerne i Odense, der ikke vil føre sagen til Højesteret.

Kvinden har nu et andet arbejde, men i en anden branche.

Ved du noget? Så send os et tip