I det fynske folks tjeneste

Kongelig familie besøgte Fjord&Bælt til fødselsdagsfest

00:48

Video: Ole Holbech

Prins Joachim besøgte Fjord&Bælt til deres 20 års jubilæum onsdag. Også Prinsesse Athena og Prins Henrik var med til fejringen.

Prins Joachim måtte have en hånd i jakkekanten på Prinsesse Athena, da hun nysgerrigt strakte sig ud over bassinet med rokker i Fjord&Bælt Centret i Kerteminde. 

Prinsessen og hendes storebror Prins Henrik var nemlig med deres far til fejring af Fjord&Bælt Centrets 20 års fødselsdag, og både Prinsesse Athena og Prins Henrik gik nysgerrigt til værks med at undersøge de forskellige dyr og udstillinger i centret. Selvom Prins Joachim gerne skulle være inden for rækkevidde. Især når der lige skulle løftes, så man rigtigt kunne få udsyn over livet under vandoverfladen nede i bassinet.

 Prins Joachim er protektor for Fjord&Bælt og var derfor indbudt til fejring, hvor der både blev holdt taler, åbnet nye udstillinger og indviet en ny undervandstunnel. 

Både de fremmødte, borgmesteren og direktør for Fjord&Bælt, Mette Thybo, var glade for det kongelige besøg.

- Ikke  mindst er det vidunderligt at kunne præsentere Fjord&Bælt for Prinsesse Athena og Prins Henrik, sagde Anne Thybo i sin åbningstale.

Læs også Fjord&Bælt fylder 20: Byder på marsvinesmåkager og fri entre

Prins Henrik indvier tunnel

Også Prins Joachim holdt tale til åbningen, inden turen gik over til den nyrenoverede undervandstunnel, der er blevet opført i forbindelse med jubilæet. 

- Det glæder mig at fejre Fjord og Bælts 20 års jubilæum med åbningen af den nye udstilling i den renoverede tunnel, sagde Prins Joachim blandt andet i sin tale.

Det var dog ikke ham selv, der fik lov at klippe snoren over ind til den nye tunnel. Den ære fik Prins Henrik, selvom han fik hjælp af sin far. Saksen var lidt genstridig, men på andet forsøg fik han klippet snoren over, og alle kunne gå på opdagelse i undervandstunellen. 

- Far, se derovre!

- Orh mand, de er søde!

Sådan lød kommentarene fra Prinsesse Athena og Prins Henrik, da de kom ind i tunnellen, og deres far kunne så forklare dem, at man ikke blander Marsvin og Sæler i samme bassin. 

Fra klokken 14 var der desuden fri entré for alle besøgende som en del af fødselsdagsfejringen. 

04:28

Se videoklip fra det kongelige besøg på Fjord&Bælt

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.