\"Kongen\" på vej til ophugning i Indien

Den gamle Storebæltsfærge Kong Frederik IX - i daglig tale \"Kongen\" ser ud til at havne på en indisk strand, hvor den vil blive ophugget under miljøskadelige forhold.

-

Den gamle Storebæltsfærge Kong Frederik IX - i daglig tale \"Kongen\" ser ud til at havne på en indisk strand.


Kongen på sin måske sidste sejltur (Foto: Finn Bormlund)

\"Kongen\", der siden 1997 har fungeret som museumsfærge skulle være sejlet til et græsk værft, men nu ser det ud til at færgen er fortsat forbi Cypern og er på gale veje, skriver Sjællands Tidende.

Da \"Kongen\" tog afsted frygtede mange at den ville ende som en forureningsbunke på en indisk strand - til gene for miljøet der og til fortrydelse for danske færge enthusiater.

I februar lovede færgens nye ejer ellers at skibet skulle sejle igen og bedyrede at \"Kongen\" ikke ville ende som skrot. Men nu tegner det altså til at det netop bliver enden på færgens omtumlede tilværelse.

Oversigt

    Oversigt