I det fynske folks tjeneste

Kongepingvinerne er ankommet

Odense Zoo modtog i dag ni nye beboere i kjole og hvidt. Oceanarium skal være hjem for ti kongepingviner fra Wien Zoo.

-

Odense Zoo modtog i dag ni nye beboere i kjole og hvidt. Oceanarium skal være hjem for ti kongepingviner fra Wien Zoo.

Pingvinerne har været på vej en gang, men da måtte lastbilen fra Wien vende om, fordi pingvinerne var blevet stressede af den lange transport. Derfor ankom fuglene i dag med fly til Kastrup, så de kun skulle køre fra København til Odense.

Transporten gik glat, men Odense Zoo fik en pingvin færre end planlagt, en af pingvinerne døde nemlig i Wien inden afrejsen.