Kongepingvinungen er død

Den lille kongepingvin- unge, som blev udklækket lørdag i sidste uge, døde onsdag aften.

-


Frederik nåede kun at blive 5 dage gammel

Den lille kongepingvin- unge, som blev udklækket lørdag i sidste uge, døde onsdag aften.

Efter forældrefuglene var sendt til Wien Zoo, blev et æg lagt i rugemaskine og klækkede sidste lørdag. Det var en stor sensation at udklække en unge af kongepingviner.

Pingvinen blev fodret af dyrepassere og opholdt sig i en kuvøse for at kunne holde varmen. Men desværre blev den sløj i løbet af onsdagen og døde i hænderne på dyrepasser, Mette Larsen.
 
Ungen er sendt til obduktion hos Statens Veterinær Institut i Århus, som måske kan komme med en forklaring på dødsfaldet.

- Det er ærgerligt at vi ikke kunne fuldføre opfostringen af fuglen, men vi håber med den nye flok af kongepingviner, som til oktober ankommer fra USA til Odense Zoo, at få muligheden, siger Zoolog Nina Collatz Christensen.

Oversigt

    Oversigt