I det fynske folks tjeneste

Konkurrence om at cykle mest i skole

01:31

1 af 5

Odense kommune vil have flere skolebørn op på cyklen. Derfor får elever på 10 skoler en chip på deres cykel, så de kan konkurrere om at cykle mest.

I alt 6500 elever i Odense får nu mulighed for at få monteret en chip på deres cykel og deltage i projektet Cykelscore. Torsdag morgen var det eleverne på Skt. Klemmens Skole, der blev præsenteret for projektet.

- Det bliver da sjovt at kæmpe mod andre i klassen og se om man kan vinde. Og det er jo dejligt at flere kommer til at cykle i klassen, siger Marc Corvenius Jørgensen fra 8.b på Skt. Klemensskolen.

Projektet er allerede introduceret i blandt andet Frederikshavn og Fredericia og undersøgelser viser, at Cykelscore næsten fordobler antallet af elever, der tager cyklen i skole.

- Det er en måde at motiveret børnene til at cykle i skole. De kan konkurrere mod andre elever, klasserne kan konkurrere og skolerne kan kæmpe mod hinanden, siger Marie Bang, trafik og mobilitetsmedarbejder, Odense Kommune.

Cykelscore fungerer ved at hver elev får monteret en chip på sin cykel, og når de kommer i skole, skal de køre forbi et checkpoint for at få registreret deres cykeltur, og dermed kommer deres point automatisk ind på deres cykelscorekonto.

- Det er vigtigt at lære børnene at cykle. Hvis de cykler som børn er sandsynligheden for at de fortsætter som voksne meget større, og det er både godt for dem selv, for samfundet og for miljøet, siger Marie Bang.

Og eleverne er med på ideen.

- Jeg vil cykle så ofte jeg kan for jeg håber at vinde en cykel eller t-shirt, siger Sander Buch Güllich fra 8.a på Skt. Klemensskolen.

Læs mere om Cykelscore

Ved du noget? Så send os et tip