I det fynske folks tjeneste

Konkurrence om nyt byrum i Svendborg

Fem konsortier skal nu dyste om at omdanne Svendborg til en by, der åbner sig mod havnen. Konkurrencens vinder skal skabe nye, dynamiske pladser og omdanne Svendborg til et kultur- og handelscenter.

Konkurrencen er udskrevet af kommunen i samarbejde med Realdania.

- Byrumsprojektet vil skabe bedre sammenhæng i byen og understøtte Svendborg, som et dynamisk kultur- og handelscenter. Foruden forskønnelse handler det om at skabe nye funktioner og måder at bruge byen på, ved at tilføre de udvalgte byrum nogle æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter, siger Bruno Hansen(SF), udvalgsformand for Udvalget for Kultur og Planlægning i Svendborg Kommune.

Med nye fodgængerforbindelser, aktivitetsformer og trafikløsninger, skal Svendborg indbyde til leg og ophold. Samtidig skal byen åbne sig mod havnen og nedbryde de trafikale og barrierer, der adskiller bymidte og havn.

- Byen skal udvikles til et sted, der i højere grad end i dag skal give folk ekstraordinære oplevelser, så de får lyst til at opholde sig der, lege og mødes og handle, forklarer udvalgsformand Bruno Hansen.

Forbillede for havnebyer

Planen er, at Krøyers Have over Skolegade, Ramsherred, Torvet, Lilletorv, Møllegade skal afsluttes med en ny forbindelse fra Møllegade til havnen.

- Vi håber at dette byrumsprojekt vil demonstrere, hvordan havnebyer kan overvinde de fysiske barrierer, der ofte er mellem by og havn. Ved at binde de to områder bedre sammen, får både borgerne i byen og den besøgende nogle helt nye rekreative muligheder", siger direktør Hans Peter Svendler fra Realdania.

Fem konkurrencedeltagere

Konkurrencen starter 8. juni og blandt 26 tværfaglige teams har kommunen udvalgt fem som deltager i konkurrencen. De fem teams er:

1. Bascon / Metopos OKRA landscape NL ATKINS DK Sune Petersen

2. SLA Public arkitekter 2+1 IDEBUREAU Boris Brormand Jensen Jens Rørbech Rådgivning Konsulent: Rene Kural

3. Kristine Jensens Tegnestue ApS PRAKSIS arkitekterKonsulenter:Jesper Kongshaug Maja Nikolajew

4. COBE GHB Landskabsarkitekter Henneby Nielsen Rådgivning Active City TransformationRekommanderet

5. EFFEKT Masu Planning ALECTIA A/S TTS Trafik og parkering Svava Riesto

Kommunen regner med at første spadestik til omdannelse af Torvet og Lille Torv kan påbegynde i august 2013.

Ved du noget? Så send os et tip