I det fynske folks tjeneste

Konkurrencestyrelsen vandt første runde i bankkartelsag

Totalbanken i Årup, der sammen med seks andre banker er tiltalt for at have dannet kartel, har tabt første runde i kartelsagen.

Det betyder, at bankerne skal stoppe alt samarbejde, mens sagen behandles i Konkurrenceankenævnet.

De syv banker ankede i marts Konkurrencestyrelsens afgørelse om, at de havde overtrådt Konkurrenceloven ved at have udvekslet fortrolige oplysninger om priser og gebyrer, samt at bankerne skulle have aftalt ikke at etablere filialer i hinandens hovedbyer.

Der kan gå op til 10 måneder før Konkurrenceankenævnet har truffet afgørelse i ankesagen.  

Konkurrencestyrelsens direktør, Agnete Giersing, vil overdrage sagen til politiet hvis de får medhold i, at bankerne har dannet ulovligt kartel.