Konkursramt øl-brygger vender tilbage

Manden bag Coisbo Beer, Anders Coisbo, er tilbage med et nyt brand og en ny øl, brygget i samarbejde med den kendte kok Thomas Herman.

Anders Coisbo har kaldt Coisbo Beer for sit livsværk, men økonomiske problemer gjorde, at mikrobryggeriet i september sidste år først fik ny ejer og senere blev begæret konkurs af den nye ejer. 

Men nu er Anders Coisbo tilbage med sit nye brand, TheManBehind, hvor han i samarbejde med kokken Thomas Herman har lavet øllen The Man Behind & Herman med Kamilleblomst & Citrongræs.

Leg med smag

The Man Behind & Herman  med Kamilleblomst og Citrongræs er foreløbig den første øl fra Anders Coisbos hånd, og den er brygget på Ørbæk Bryggeri.

At den er blevet til i samarbejde med Thomas Herman er ikke nogen tilfældighed, for både brygmesteren og kokken elsker legen med smagen.

- Thomas Herman og jeg har ofte snakket om at brygge en øl sammen. Vi går begge to enormt meget op i den gode smag, så det var en sjov proces at gå rundt i hans køkken og lege med forskellige smage. Vi har eksperimenteret og fintunet smagen, og resultatet er blevet en undergæret pilsner med et meget rent smagsbillede – en læskende øl til alle, der kan lide en pilsner, siger Anders Coisbo. 

Kokken kom med kamilleblomsten

- Jeg havde noget med kamilleblomst, som jeg gerne ville prøve af, og så kom citrongræsset til, fordi vi ledte efter en anden type friskhed. Resultatet er blevet en raffineret og let pilsner. Naturligvis økologisk, siger Thomas Herman om øllen, der kommer i en 0,75 liter flaske med korkprop. 

TheManBehind & Herman - Kamilleblomst & Citrongræs
TheManBehind & Herman - Kamilleblomst & Citrongræs

Oversigt

    Oversigt