I det fynske folks tjeneste

Konservativ MF'er undrer sig over millionoverskridelse

00:30

Mai Mercado forstår ikke, hvorfor man uden videre har besluttet ad udskyde etableringen af Langeskov Station på ubestemt tid.

1 af 2

Det fynske folketingsmedlem Mai Mercado (K) forstår ikke, hvordan man bare kan udskyde Langeskov Station på hold på ubestemt tid.

Derfor afkræver hun nu transportminister Magnus Heunicke (A) svar.

Mai Mercado vil have ministeren til at svare på, hvordan man kan ramme over 30 procent forkert, og hvem der skal holdes ansvarlig for den regnefejl.

Transportministeren er nu kaldt i samråd, hvor han bedes svare på disse tre spørgsmål:

o Vil ministeren medgive, at Banedanmark er ansvarlig for at Langeskov Station bliver dyrere end først antaget? Vil det derfor ikke være rimeligt, at Banedanmark holdes ansvarlig og sikrer, at borgerne i og omkring Langeskov holdes skadesfri?

o Banedanmark udtaler til TV 2/FYN, at man afventer en ny "politisk stillingtagen til projektet". Ministeren bedes uddybe sin stillingtagen og oplyse, hvornår man venter at kunne indlede arbejdet på Langeskov station.

o Med tanke på de kommende års milliardinvesteringer i den såkaldte timemodel bedes ministeren redegøre for, hvordan et fejlskud på 17,3 millioner kroner, vel og mærke fra statens side, skal tilbageholde et projekt, som lokalområdet i flere år har planlagt og investeret efter.

Ved du noget? Så send os et tip