I det fynske folks tjeneste

Konservative i Faaborg-Midtfyn satser på det grå guld

00:32

De Konservative i Faaborg-Midtfyn har her til aften præsenteret Steffen Møller som ny konservativ kandidat.

Steffen Møller, tidligere cheføkonom for Dansk Metal, er netop blevet præsenteret som ny kandidat for de Konservative i Faaborg-Midtfyn.

De Konservative i Faaborg-Midtfyn har her til aften præsenteret Steffen Møller som ny konservativ kandidat ved en ekstraordinær generalforsamling på Ringe Bibliotek.

Steffen Møller er 71 år, og han er ikke den eneste i den Konservative gruppe, der er oppe i årene. De Konservatives spidskandidat i Faaborg-Midtfyn, Søren Clemmensen, er nemlig 72 år. Men det ser Steffen Møller ikke som et problem:  

- Vi er jo en ny generation af ældre. Vi går ikke på pension som i gamle dage. Selvom vi er over 70, så er vi ikke så gamle endda, siger den nye kandidat.

00:57 Luk video

Schlüters yndlingsøkonom

Steffen Møller er nok bedst kendt fra sin tid som cheføkonom hos Dansk Metal i 80'erne. Dengang gjorde han stort indtryk på daværende statsminister Poul Schlüter, som kaldte ham sin "yndlingsøkonom".

I 90'erne var han medlem af utallige bestyrelser i erhvervslivet. På et tidspunkt var han medlem af 114 bestyrelser. Siden 2004 har han stået for en stor maritim festival i Odense Havn.

Nu er det i stedet konservativ politik i Faaborg-Midtfyn, der skal i fokus. Det vækker glæde hos en anden garvet politiker. Folketingsmedlem Bertel Haarder kender nemlig Steffen Møller fra sin første tid som undervisningsminister:

- Jeg synes virkelig, at det er en god idé, at han nu i sin tredje alder vil have en politisk karriere. Han er en af dem, der tør sige, hvad han mener, så de skal ikke tro, at de kan styre ham i den konservative gruppe. Det er jo noget af det, der godt. At der er nogen, der siger, hvad de mener, siger Bertel Haarder.

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.